I foråret, da sorgen over tabet af Freja var i aftagende, begyndte vi at snakke om at få en ny hund, så Milla ikke længere skulle være enehund.
Vi var mange gange på nettet for at kikke hvalpe, men efterhånden kom ideen om, at vi jo selv kunne prøve at lave et kuld hvalpe og så beholde en. Milla er jo så fantastisk dejlig, og hvis nu.....
Men hvad nu, hvis der slet ikke var interesse for vores hvalpe. Vi er jo ikke kendte i vandhundeverdenen. Kan ikke engang findes på Waterdogsiden. Men vi har allerede haft mange forespørgsler her fra Danmark, og har også hørt, at der i Skandinavien er stor interesse for det fantastiske Paradise-kuld, som Milla kommer fra. Se mere på
www.anotherstory.se og
www.simplesite.com/Milton-Kenzo.
Vi fandt en dejlig kæreste til Milla i Sverige. Han hedder Dito.
I Danmark må vi avle på vores race, hvis hundene har opnået en 2. præmie på en officiel DKK-udstilling.
I Norge og Sverige har de raceklubber, som har helt andre restriktioner. Dem har vi så valgt at følge.
Der skal hundene øjenlyses uden anmærkninger, røntgenundersøges og bedømmes fri for hofteledsdysplaci (HFI-A eller B) og DNA-testes for øjensygdommen PRA ( A=fri eller B=bærer. En B`er
skal parres med en A`er). Desuden skal mindst en af hundene være DNA-testet (1-1) fri for hjertesygdommen JDCM.
Alt det er i orden ved Milla og Dito.
Dito er en utrolig dejlig hanhund, sød, glad, venlig og legesyg. Lige sådan en, jeg gerne ville have selv.
Milla kom i løbetid i november, og efter vores dyrlæge ved hjælp af en blodprøve, kunne sige, at hun ville være klar til parring sidst i uge 47, kørte vi til Sverige torsdag 20/11.
Der kom ingen hvalpe ud af dette møde, men vi prøver igen til foråret.
Det bliver rigtig hyggeligt, at komme op og lade Milla og Dito mødes igen.
Vi håber så, at der kommer en flok lækre hvalpe.